Rystevogn.dk
HjemModeltogJernbanerBilledgalleri JernbanerBilledgalleri SporvogneBilledegalleri Modeltog
Ide'en til mit anlægSporskifter til 2 skinnedriftSporbesættelser
Sporskifter til 2 skinnedrift

´ Sporskifter til 2 skinnedrift.


Der findes to typer sporskifter til DC/DCC/2 skinne drift.
Det ene er med et isoleret hjertestykke. Det andet et med et elektrisk ledende hjertestykke.
Producenterne laver forskellige typer af sporskifter. Her er nogle eksempler.

Roco Line art.nr. 42489, er med isoleret hjertestykker (Fig 1).  

Peco art.nr. Sl-189 er med isoleret hjertestykke og SL-E189 er med elektrisk hjertestykke. Det med isoleret hjertestykke kaldet for Insulfrog. Det med elektrisk hjertestykke kaldes Electrofrog (Fig 2).

Tillig Elite art.nr. 85344, er med elektrisk ledende hjertestykke (Fig 3).

                                    
            Fig 1. Roco Line 42489, med isolerede hjertestykke.  
                                            Fig 2. Peco SL-E189, med elektrisk hjertestykke.


   
  Fig 3. Tillig 85344, med elektrisk hjertestykke.


Der er mange flere at vælge imellem, dette var nogle eksembler. Så der er rig mulighed for at vælge.

Her beskrives nogle af de fordele og ulemper, som jeg selv har oplevet igennem årene med begge typer sporskifter.

Den basale funktion af sporskiftet, uanset om det er med isoleret eller elektrisk hjertestykke den sammen. Montering af sporskiftet er også den samme. Den store forskel er forbindingen af sporskiftet elektrisk.

Sporskiftet med isoleret hjertestykke, er nemt at installere. Udover ledningerne til sporet, skal der kun trækkes ledninger til de to skinner der støder op til det isolerede hjertestykke (se fig 4).

 

 
Fig 4. Sporskifte med isolerede hjertestykke.

 

Der er både fordele og ulemper med begge typer hjertestykker.

Fordel med isoleret hjertestykke:
Det er nemt og enkelt at montere.

Ulemper:
Der er ikke strøm hele vejen igennem sporskiftet. Det vil sige at maskiner med lille akselafstand eller med dårligt strømaftag, har en risiko for at stoppe på vej igennem sporskiftet. Flere maskiner af ældre dato, har meget brede hjul. Her er der risiko for at de kortslutter i hjertestykket.   

Sporskifter med elektrisk hjerte stykke, er en lille smule mere komplekse (se fig 5).

 
Fig
5. Sporskifte med elektrisk hjertestykke.

 
Fordel med elektrisk hjertestykke:
Der er strøm hele vejen igennem sporskiftet. Der ved undgås ærgerlige drift stop.

Ulempe:
Der er mere arbejde i forbindelse med monteringen af sporskiftet.

Lemaco, Fulgurex og Tortoise har sørget for at der er ekstra kontakter til brug for polariseringen af hjertestykket og evt. tilbagemeldings lamper på deres motordrev.

Bruges Peco magnetdrev PL10, er der to muligheder. Adapter PL13, hvor der er en kontakt. Adapter PL15 med to microswitch, til brug for polariseringen af hjertestykket og evt. tilbagemeldings lamper. Adapter PL15 er klart den bedste.     

Til mit eget anlæg, er der valgt sporskifter med elektrisk ledende hjertestykke. Da jeg mener, at med strøm hele vejen igennem sporskiftet, giver det også en større driftsikkerhed. De sporskifte drev der bliver anvendt er Tortoise, som er tilsluttet en dekoder fra DCC Specialties.