Rystevogn.dk
HjemModeltogJernbanerBilledgalleri JernbanerBilledgalleri SporvogneBilledegalleri Modeltog
Cvk 1988Polske JernbanerPolske Normalsporet DamplokomotiverIndonesien
Cvk 1988

DSB Centralværksted København 1988.

I 1988 så DSB centralværksted i København, forkortet Cvk, meget anderledes ud end det gør i dag. Ganske vist var adressen og bygningerne de samme. Men alle små skure og værksteder m.v. er revet ned. Næsten alle DSB’s tog, var trukket med lokomotiver. De eneste togsæt der var i drift på det tidspunkt var Ma-lyntogene. I en oversigt (se neden for) som maskinafdelingen på Cvk selv havde lavet, kunne man få en fornemmelse hvad for størrelse Cvk var, tilbage i midt 80’erne.  

Folderens forside.

 Folder udgivet af DSB maskinafdeling.

Der var også gang i godsbanegården, hvor der var intensiv rangering. Lige som toglokomotiverne skulle rangermaskinerne vedligeholdes. For både toglokomotiver og rangermaskiner, blev alle eftersyn og små reparationer blev fortaget på GB, De store reparationer efter uheld, brand e.lin. Eller hvor maskinerne skulle løftes, foregik det Cvk. Dog blev Ardelt traktore vedligeholdt på Helgoland, de store reparationer blev foretaget på Cvk. I midten af 1988 var Ardelt traktorenen, primært de tyskbygget nr.101-116, ved at blive udrangeret. De henstod rundt omkring på området. Inden de fleste, året efter blev ophugget på Cvk. I dag er vedligeholdelsen rangertraktorene privatiseret og foregår ude på sporene.  

 Ardelt traktor 112, 106 og 104 på østsiden af lokoværkstedet. Sporet blev udelukkende brugt til alle traktorerne, Ardelt, Køf o.lin. samt Mh.

En af mine gode venner, hvis far Preben Ryaa, der dengang arbejdede på Centralværkstedet, havde arrangeret en rundtur en lørdag for medlemmer af Næstved modeljernbane klub. Jeg var så heldig at også blive inviteret. Hvilke jeg ikke kunne sige nej til. Inden man kom inden for porten, skulle nogle formaliteter være i orden. Der skulle underskrives en erklæring, om at besøget blev gjort på eget ansvar. Det er en meget normal procedure. Det praktiseres den dag i dag, både her i Danmark og i udlandet ved tilsvarende besøg. Senest her i 2014, har jeg måtte underskrive en tilsvarende erklæring, ved et arrangement på Mount Rainier Scenic Railroad i staten Washington, USA.    

 

 Erklæring om at jeg besøgte Cvk på eget ansvar.

Inden for porten var imellem lokomotivværkstedet og det nu ned revne marketenderi, var DSB H783 opstillet. Den var i 1984 blevet opstillet som monument, i anledning af Cvk 75års jubilæum. Desværre var det udendørs, hvilke lokomotivet med årene også kom til at bære præg af. Lokomotivet blev heldigvis nedtaget igen i 2001. I første omgang blev lokomotivet hensat indendørs på Cvk, for i 2004 så at komme til Roskilde. 

 DSB H783 var opstillet imellem lokoværksted og det nu nedrevne marketenderi.


På værkstedet stod bl.a. en ME (hvilke nr. kan jeg ikke huske) til reparation. Der havde været en brand i maskinrummet og man var ved at lave ny el-installation. Dengang som nu var de traditionelle håndværksfag repræsenteret i værkstederne. Men siden da er det gået stærkt tilbage, nogle fag er helt forsvundet, deriblandt maskinsnedkere, skrædder, kobbersmede, saddelmagere, urmagere og mange mange flere. I lyntogshallen stod DSB Køf269, den hørte til her og blev brugt til rangering til og fra lyntogshallen. DSB Mz1453 var sandsynligvis ved at få foretaget et boggieskifte, da det er GM banemotore der står foran maskinen. Jeg var oppe på MZ’eren og var en tur igennem maskinrummet. Der var ikke meget plads. Jeg er ikke speciel stor, men jeg skulle nærmest gå sidelæns igennem maskinrummet. På skydebroen imellem vognværksted og malerværksted stod DSB Køf263, den blev brugt til intern rangering på Cvk. Det var en af de få Køf’er der var blevet designmalet (rød/sort).

                         

                                                  DSB Køf269 til intern rangering står mellem løfte bukke i lyntogshallen.                                                           DSB MZ1453 i Lyntogshallen for et boggie skifte.


DSB Køf263 på skydebroen i mellem vognværksted og malerværksted.

I forbindelse med at jeg har lavet dette indlæg, om mit besøg på Cvk i 1988. Har jeg fået historien om hvorfor DSB Køf263 blev design malet. Den er her. Da den nye og længere skydebro blev lavet, fik den høje sider. De kunne så ikke se Køf´en fra styrehuset og aftalte at de skulle trutte 3 gange når Køf´en var fri og skydebroen kunne køre. En dag var der en anden som kørte og han truttede inden han var helt fri af skydebroen. Skydebroen kørte straks og dermed fik Køf´en en snurretur, blev bulet og skulle laves i stand. Den blev så malet i det rød/sorte design efter endt rep.

Lige som i dag, blev en del af museumstogs materiel opbevaret her. Der henstod en del materiel i forskellig tilstande, dårlig, god og bedre. Der er nok nogle af vognene der efterfølgende er kommet i drift, eller udstillet i Odense, andre ikke. En af de vogne der med sikkerhed er kommet i drift er DSB Cc1132. Den stod hel nylakeret og ny revideret på pladsen, der blev kaldt ”udgangen”, mellem værkstederne og container terminalen (nu vedligeholdelse center for metrocityringen). Oprindeligt gik banen til Valby gasværk langs ”udgangen” og på grunden hvor containerterminalen senere blev anlagt, var der kolonihaver.

Museumstog Cc1132 ny revideret. Container terminalen er bag hegnet og DSB containerkran anens th. i baggrunden. Området er i dag 2014, ved at blive omdannet til Metrocityringen vedligeholdelse center.  

Efter rundturen på Cvk, gik turen over på godsbanegårdens maskindepot, i daglig tale GB. DSB MH408 var til eftersyn. På billedet med DSB Mh408, kan man rigtig se, hvordan det er muligt for personalet at komme til, både oppe på maskinen, men også nede under den.

                                                         

                                                        DSB målevogn og en enkelt Mh og 3 Mx’er ved remisen på GB.                                                                          DSB Mh408 til eftersyn på GB.

Desværre blev der ikke taget så mange billeder, som jeg i dag kunne ønske. Dengang var det lidt sværere at tage billeder håndholdt når lyset var dårligt, hvilke der naturligvis er i et gammelt værksted. Dengang var der selvfølgelig forskellige hastigheder på film, men man var så nød til skifte film, hvis belysningen ikke passede til den filmhastighed man havde i kameraet. Så hvis der var film i kameraet i forvejen, skulle den spoles tilbage. Man skulle så huske på hvor langt man var kommet, ellers gik der et antal billeder tabt. I dag på digitalkameraet drejer man bare lidt på ISO værdien, så er den klaret.


Central værkstedet København 2014. 1. Her blev de nyrevideret damplokomotiver opfyret første gang. 2. Lokoværksted 3. Keddelsmedje 4. Kølerværksted. 5. Elektriskværksted. 6. Jernmagasin. En af de oprindelige byninger fra 1909. 7. Hovedlager 40. Oprindeligt var bygningen kun i 2 etager. 8. Grovsmedje. 9. Laboratori for kul og olie. 10. Vognværksted. 11. Monument DSB H783, på den anden side af vejen lå marketenderiet. 12. Hjulgård, har dog været flere forskellige steder på arealet. 13. Ardelt traktorer 112,106 og 104. 14. Museumstog Cc1132 på pladsen ”udgangen”. 15. Containerterminal.      16. Syreværksted/Batteriværksted. Reserve propellerne til færgerne blev også opbevaret i dette område.  Lyntogshallen er ikke med på billedet, da den er placeret bag kedelsmedje og elektriskværksted ud imod Otto Busses vej. Malerværksted er heller ikke med, det befinder sig på den anden side af vognværkstedet.

Dette besøg i juni 1988 på Cvk, var bare et af de mange besøg, jeg siden da har været på. Det har altid været en fornøjelse og spændende at komme på besøg på Cvk. 

Der skal lyde en stor tak til Preben Ryaa for invitationen og for rundvisningen på Cvk tilbage i 1988

Stor tak til Kim Riishede for gennemgang og rettelser af lokaliteterne på Cvk. Samt historien om hvorfor DSB Køf263 blev design malet.