Rystevogn.dk
HjemModeltogJernbanerBilledgalleri JernbanerBilledgalleri SporvogneBilledegalleri Modeltog
Cvk 1988Polske JernbanerPolske Normalsporet DamplokomotiverIndonesien
Jernbaner

Min interessen for jernbaner, stammer fra de mange ture jeg sammen med familien tog med S-toget, mellem Vanløse over Nørrebro og til Hellerup, hvor min mormor og morfar boede. I 60’erne kørte der stadig 1 generation S-tog på F-linien. Her var det muligt, hvis man var heldig, at komme ud foran i styrvognen litra DSB Fs og følge med. Førerrummet til elektroføreren var et lillebitte rum i højre side af vognen. På turen blev Lersøen passeret. Dengang var der gang var der masser at lave på godsstationen, og der var stationeret rangermaskiner. Jeg kan ikke huske hvilke, men i starten må det have været F-maskiner og senere Mh’er. Den ting jeg husker tydeligst der fra, er de lange rækker af ølvogne der var henstillet, i de 2 spor tættest på højbanens dæmning. Slangerup banen havde også endestation der. Så dengang var der masser at kikke på.

Der er en anden vej fra Vanløse til Hellerup. Det er over Kbh. H. Engang imellem lykkes det mig, at lokke familien den vej over. Det var ikke altid nemt. Det tog både længere tid, og det kostet dengang en ekstra billet, en bybane billet. Dengang så Kbh. H meget anderledes ud. Der var fuldfart på godsbanegården og næsten alle persontog var lokomotiv trukket, lyntogene var en undtagelse.



København. Udsigten fra Dybbelsbro over personbanegården ca.1970.

Familieferien i 1973 gik sædvanligvis til Tyskland, dette år var første gang til floderne Rhinen og Mosel. Der er jernbaner langs begge sider af Rhinen, med intensiv drift døgnet rundt. Det var ikke ualmindeligt at man inden for en time fik set hele Märklin kataloget køre forbi. Man havde fået elektrificeret strækningerne på begge sider af Rhinen. Her var trækkraften til godstog DB Br140 i grøn, Br140 i blå til persontog. Til Eksprestogene var det, det sidste skud på stammen hos DB (dengang Deutsche Bundesbahn), DB Br103 med vogne i creme og røde. For en ung spirende jernbane entusiast, var det jo helt vildt. Men det var nu ikke Rhinen der fascineret mig så meget. Det blev Mosel, og er det stadig. Der var man i gang med at elektrificere strækningen mellem Koblenz og Trier. Elektrificeringen var i og for sig ikke noget specielt ved. Men det der blev brugt før el-lokomotiver kom til, var yderst intersante. Til større persontogene var det DB Br220-221 og lokal tog                DB Br797-798. Godstogene var de mest intersante, her benyttet man Br44 og mange gange i forspand. De kørte med 2-3000T bloktog med kul til Frankrig. Det var her jeg tabte mit hjerte til dampen. Den kombinerede jernbane og vej bro over Mosel lidt vest for Bullay, var noget for sig selv. Det er en jerngitter bro, hvor vejbanen ligger nederst og øverst ligger den dobbeltsporede jernbane. Jeg var begyndt at fotografere, men jeg fik aldrig taget et billede af disse Br44 med godstog, For den sags skyld heller ikke af de andre tog, desværre. Året efter i 74, glædet jeg mig til at komme tilbage til Mosel. Der var bare en ting jeg på daværende tidspunkt, ikke var klar over. Det var el-lokomotiverne havde overtaget, kors hvor var jeg skuffet. Der kommer til at gå mange år før jeg får et billede på broen ved Bullay, ikke før 2010 får jeg et billede af en dampere på broen. 

    
Tyskland, Rheinland Phalz. Bullay. DB Br012 066 med tog 1a fra Trier Hbf til Koblenz Hbf.

                   Der skulle rent faktisk gå rigtig mange år før jeg fik rigtig taget fat på jernbane fotograferingen. I årene frem til ca.1995 blev det til nogle spæde forsøg. Men det blev ikke rigtig til noget alvorligt. Der er der jo nok mange grunde til. En af dem, var at jeg var begyndt i en modeljernbaneklub, og i denne periode brugte jeg meget tid i klubben.

I 1995 skulle der dog noget luft forandring til. Her tog jeg på en tur til Sachsen i Tyskland på egen hånd. Fra div. Tyske tidsskrifter viste jeg at flere af smalspors banerne i det nu tidligere Øst Tyskland havde overlevet. Det var dem jeg gerne ville se. Turen i sig selv var ikke den store succes. For nybegynder og alene på tur er det svært, så jeg fik ikke så meget ud af turen, andet end en dejlig tur til Tyskland. Men jeg havde dog fået blod på tanden til at fortsætte.

Mellem jul og nytår i 1996 tog jeg sammen med nogle venner til Tyskland, her startet vi Thüringen og fortsatte til Sachsen. På turen blev Oberwiessbacherbergbahn og et par af de Sachsiske smalspors baner besøgt. Indmellem blev der fotograferet på div. normalspors strækninger i Thüringen og Sachsen.

I 1998 blev jeg for første gang, lokket med til Polen og Wolsztyn. Det gik hen og blev en kæmpe oplevelse, og jeg har været i Polen et utal af gange siden da. Dengang var plan togene ud fra Wolsztyn til henholdsvis Poznan, Leszno og Zbaszynek fremført med damp, normal af typen PKP OL49. Der var også en del godstog, disse udgik også fra Wolsztyn. Disse var normalt også med damp, som regel af typerne PKP TY2 eller PKP TY45. Til både person og godstog blev andre typer også anvendt.


Eritrea. Asmara. Medebar markeds pladsen sælges alt fra fødevare til genbrugt jern.

Disse tre ture dannede grundlaget for lysten, til at rejse ud for at se på damp. Det er blevet til rejser i Europa, Asien, Nordamerika, Sydamerika og Afrika. På alle disse ture er der selvfølgelig også set andre ting. Jeg ved ikke hvor mange markedsdage jeg har været til, men de har uanset hvor har de været, har de alle været meget interessante og farverige. National Parker har det også stået på, f. eks Bromo-Tengger-Semeru National Park på øen Java i Indonesien, Grand Canyon National Park, Arizona i USA, eller Iguazú National Park i Argentina/Brasilien, er bare nogel af dem.